Frederikshavn-Dronninglund

Skov ovenfra
Nordøstjylland

Frederikshavn-Dronninglund

På strækningen kommer du igennem det smukke kuperede landskab syd for Frederikshavn. Først ad små biveje igennem Bangsbo Ådal, dernæst gennem området Hestvang. Du kan blandt andet opleve udsigtspunktet Pikkerbakken i Frederikshavn eller Dronninglund Storskov og Sømosen.

Kilometer60.7 km
Estimeret tid5 timer og 5 minutter
UnderlagAsfalterede småveje, skovveje i plantagerne.
Højdemeter624 m

Frederikshavn-Dronninglund

Se på kort

Udvalgte oplevelser på etapen

Pikkerbakken
Højt hævet over byen strækker den unikke udsigtsplatform på Pikkerbakken sig ud som Skagens Gren og byder på en enestående panoramaudsigt over byen, havnen og Hirsholmene med kig til både Sæby og Skagen – i klart vejr kan du se helt til Læsø. Ved platformen kan du endda se Kongestenen, hvor tre gange Kong Frederik har sat deres navnetræk.

Pikkerbakken er en del af en 3 kilometer lang kystskrænt, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden. Den imponerende skrænt er bl.a. resultatet af, at området har oplevet Danmarks største landhævning, og selve Pikkerbakken rejser sig majestætisk 71 meter over havets overflade.

Men Pikkerbakken er mere end bare et smukt naturområde, her finder du spor af både Englandskrigen, anden verdenskrig og den kolde krig. Under Englandskrigen blev der i 1809 indrettet en observationspost på toppen af bakken, under anden verdenskrig dukkede de første tyske tropper op allerede få dage efter besættelsen, og der blev bygget i alt 70 betonanlæg i 1943. Stillingerne i området omfattede et flakbatteri til beskydning af luftmål, et kystbatteri med Artilleriskibet Niels Juels kanoner, et radaranlæg og den nordjyske kommandants kommandobunker, der i dag er indrettet som museumsbunker. Under den kolde krig spillede flådestationen i Frederikshavn en vigtig rolle for beskyttelsen af farvandet mellem Norge og Danmark, og farvandsovervågningen i området fra Storebælt til Skagen styres i dag fra Pikkerbakken.

Pikkerbakken, 9900 Frederikshavn

Se på kort

Dronninglund Storskov og Sømosen
Du får en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Dronninglund Storskov. Med sine 961 hektar tilbyder skoven en mangfoldighed af oplevelser for både børn og voksne. Her kan du udforske nåle- og løvskovens skiftende landskaber og følge afmærkede vandreruter gennem det imponerende terræn. Oplev skovens historie og fortidsminder som Troldestenen, en levn fra istiden, samt det højeste punkt i Vendsyssel, Knøsen, som hæver sig 136 meter over havets overflade.

En særlig oplevelse venter ved den Forheksede Bakke, hvor naturens love synes at blive sat ud af spil. Her kan du se vandet løbe op ad bakke i stedet for ned ad. Fænomenet er en sjov og forbløffende oplevelse for hele familien, især hvis du kommer på cykel. Kører du i frigear ned ad bakke, er det nødvendigt at træde i pedalerne for ikke at gå i stå, mens du kan køre på frihjul op ad bakken.

Sømosen, en højmose med en fascinerende historie om fortidens folk, tilbyder også en spændende udflugt. Højmosen ligger inde mellem de høje bakker i Jyske Ås i den sydlige del af Dronninglund Storskov. Op til forrige århundrede var mosens skråninger hjemsted for over 40 familier, der alle var markedsfolk, artister, gøgler eller musikanter. De bosatte sig i primitive hytter og jordhuler, hvor de holdt til om vinteren. Om sommeren drog de rundt i landet og optrådte.

Er du vandringsentusiast byder skoven på tre afmærkede ruter: Bøgeskovsruten (gul), Nåleskovsruten (blå) og Sømoseruten (rød). Nyd den smukke natur langs disse stier, men bemærk, at de ikke er egnet til gangbesværede, kørestolsbrugere eller andre køretøjer.

I Dronninglund Storskov finder du også den lokale bjergkæde, hvor du kan bestige hele seks bjergtoppe og beundre den varierede og kuperede natur på den seks kilometer lange vandrerute.

Storskovvej 20, 9330 Dronninglund

Se på kort

Nyttige informationer

Hvordan kommer du til og fra etapen med offentlig transport?

Du kan finde vej til etapen med offentlig transport ved brug af Rejseplanen og Hærvejsappen. For at komme til etapens startpunkt, skal du indtaste destinationen ‘Frederikshavn St.’ på Rejseplanen. Når du er fremme, kan du bruge Hærvejsappen til at finde vej ud til Hærvejen.

Nyttige links
Rejseplanen: www.rejseplanen.dk

Få et stempel i dit Hærvejspas
På denne etape kan du få et stempel i dit Hærvejspas ved Frederikshavn Kirke.

DIGITALT KORT

Tag Hærvejen med i lommen

Download appen Hærvejen til navigation og et hurtigt overblik over faciliteter og seværdigheder, når du er på farten.

Bliv inspireret

Andre etaper i Nordøstjylland

Skov ovenfra

Ruter

Frederikshavn-Dronninglund

Nordøstjylland

To cyklister

Ruter

Dronninglund-Aalborg

Nordøstjylland